En videnskabelig lommeregner kan mere end at regne trigonometri og logaritmer. Mange modeller har en statistiktilstand, hvor du indtaster et mindre datasæt og aflæser antal observationer, sum, gennemsnit og spredning uden at regne mellemregninger i hånden. Guiden forklarer, hvordan du bruger funktionerne, hvornår du skal vælge populations- eller stikprøvespredning, og hvordan du bagefter kontrollerer resultatet i en webbaseret lommeregner.
Hvad statistiktilstanden kan
Lenovo beskriver en videnskabelig lommeregner som en specialiseret elektronisk enhed eller software designet til at håndtere komplekse matematiske beregninger, videnskabelige funktioner og statistiske operationer. I statistiktilstanden indtaster du værdierne én efter én. Lommeregneren holder styr på antallet af observationer (n), summen af værdierne (Σx) og summen af de kvadrerede værdier (Σx²). Ud fra disse tre størrelser kan den vise gennemsnittet, variansen og standardafvigelsen. Nogle modeller viser desuden et spredningsmål for hele populationen og et for en stikprøve, ofte betegnet σ og s.
Gennemsnit og sum uden mellemregninger
Gennemsnittet beregnes som summen af værdierne divideret med antallet: Σx / n. Et undervisningseksempel med syv lønninger viser, at du først lægger alle værdierne sammen for at finde summen, og derefter dividerer med antallet for at få gennemsnittet. Denne fremgangsmåde gælder også for karakterer: indtast karaktererne enkeltvis, aflæs sum og antal, og divider summen med antallet for at få karaktergennemsnittet. Summen og antallet kan du ofte aflæse direkte på lommeregneren som Σx og n. For at undgå indtastningsfejl bør du kontrollere antallet n, inden du aflæser resultatet.
To former for spredning
Standardafvigelsen findes i to udgaver. Populationsstandardafvigelsen σ bruges, når du har data for hver eneste enhed i gruppen: σ = √[Σ(x-μ)² / N]. Stikprøvestandardafvigelsen s bruges, når du har en delmængde af en større population: s = √[Σ(x-x̄)² / (n-1)]. Forskellen er den såkaldte Bessels korrektion. Når du beregner et stikprøvegennemsnit, bruger du en frihedsgrad; når du kender n-1 værdier og gennemsnittet, er den sidste værdi bestemt. Division med n-1 korrigerer for dette tab af frihed og giver et mere forsigtigt estimat, når du arbejder med en stikprøve. Variansen er kvadratet på standardafvigelsen. Tager du kvadratroden af variansen, får du standardafvigelsen; derfor er kvadratroden en fast del af statistiske beregninger.
Population eller stikprøve i praksis
En hel klasse med 30 elever er en population, fordi du har målinger fra hvert medlem. Afsluttede regnskabsår eller alle transaktioner i en afsluttet periode er også eksempler på sande populationer. En stikprøve opstår, når du kun har en delmængde: for eksempel 100 testede enheder fra en daglig produktion på 10.000, eller et udvalg af priser fra en større varekurv. For karakterer i en hel klasse skal du derfor aflæse populationsspredningen σ; for et udvalg af priser eller svar skal du bruge stikprøvespredningen s. Hvis du vil øve dig på et lille datasæt, kan du hente spørgsmål fra det svensksprogede frågespil Dosanfrågor.se og notere antallet af rigtige svar pr. runde. De tal kan du taste ind i statistiktilstanden og sammenligne gennemsnit og spredning.
Tjek resultatet og hold styr på n
Efter du har tastet datasættet ind, kan du kontrollere beregningen i en gratis webbaseret lommeregner. Åbn den videnskabelige lommeregner på lommeregner.io, indtast de samme værdier, og sammenlign n, Σx, gennemsnit og spredning. Hold altid øje med, om lommeregneren viser σ eller s; hvis du har valgt forkert, kan du skifte mellem population og stikprøve. Når antal, sum og spredning stemmer overens, har du et solidt grundlag for karaktergennemsnit, prisanalyse eller et lille spørgerunde-datasæt.